Indlæser...

Græsredskaber

Se vores store udvalg af havetraktorer, græsklippere og tilbehør til græsmaskiner

Underkategorier

Find det rette udstyr til optimal græspleje

Uanset om du udfører græspleje på hobbyplan eller som professionel, så er du kommet til det rette sted. Hos RC Holm har vi et stort udvalg af græsredskaber, der kan hjælpe dig med at opnå en smuk og velholdt græsplæne. Udforsk vores omfattende udvalg af havetraktorer, græsklippere og tilbehør til græsmaskiner, og find de redskaber, der passer bedst til dine behov og præferencer.

Havetraktorer og frontklippere

Et af de kraftigste og mest effektive græsredskaber er uden tvivl havetraktoren. Denne kraftfulde maskine er skabt til at klare store græsarealer og ujævne terræner på ingen tid, og uden de store anstrengelser.

Havetraktoren har den største kapacitet af alle græsredskaber, og kan også bruges til at udføre andre opgaver. Den er således en meget alsidig maskine, der er ideel at bruge på store arealer, som ellers ville være meget tidskrævende, eller kræve megen fysisk anstrengelse.

En havetraktor har den store fordel, at du sidder ovenpå den og du slipper derfor for at bruge for mange kræfter på at pleje græsplænen. En havetraktor har en bred klippebredde og kan derfor klare et stort areal ad gangen. Den er derfor velegnet til store græsarealer, for eksempel sportspladser, golfbaner, parker og parklignende haver - men der findes også mange lidt mindre modeller, der er velegnede til at bruge hjemme i villahaven.

Der findes flere forskellige typer af tilbehør til havetraktorer, som sørger for, at din havetraktor kan bruges til både græsslåning, gødning, vanding, snerydning, fejning, transport etc. En havetraktor er således en meget alsidig maskine, og er en god investering for dig der arbejder med græspleje og andre former for vedligehold af udendørsarealer.

Slagleklippere til ATV eller minigraver

En anden populær maskine, der bruges til at vedligeholde græsplæner, er en slagleklipper. En slagleklipper er en græsslåmaskine, som er meget kraftig og har en høj ydeevne. Den er derfor velegnet til græsplæner, der kræver mere end hvad en almindelig græsslåmaskine kan klare.

En slagleklipper kan klare højt græs, som har fået lov at gro længe, og er også velegnet til vilde græsarealer, grøftekanter og lignende. Slagleklippere bruges ofte til vildtvoksende områder, hvor en græsslåmaskine hurtigt ville blive udfordret.

Slagleklippere kan kobles på for eksempel en ATV eller en minigraver, og kan således benyttes til maskiner, der også tjener andre formål. På den måde slipper man for at investere i nye maskiner, men man kan udvide brugen af dem, man måske allerede har investeret i.

En rotorklipper til alle maskiner med træk

En rotorklipper, eller en brakpudser som den også kaldes, er modellen for dig der lige vil gå en størrelse ned. Rotorklipperen kan håndtere forskellige længder af græs og ujævnt terræn, og er velegnet til mindre enge og mindre gårde, hvor der stadig er store arealer at passe.

Rotorklipperen er en alsidig maskine, der kan spændes bagpå ethvert køretøj, der har et træk monteret. Her er man således ikke afhængig af at have et bestemt græsredskab i forvejen.

Rotorklipperen kaldes også en brakpudser, da de ofte bruges på brakmarker, der har brug for græspleje, men som ikke har været udnyttet i længere tid.

Den fjernstyrede plæneklipper til hyppig vedligehold

Med en fjernstyret plæneklipper kan du vedligeholde græsplænen med faste intervaller uden at være fysisk til stede samtidig. Vælger du en fjernstyret plæneklipper på larvebånd, så får du en robust og terrængående plæneklipper, der kan klare både ujævne og kuperede græsplæner, også med høj bevoksning.

Du får således en kraftig maskine, der kan klare det hårde arbejde for dig, mens du har frie hænder til at tage dig af andre opgaver, eller blot nyde synet af den velplejede græsplæne.