Indlæser...
ATV & MC

ATV & MC

Underkategorier
RC Holm fører en lang række reservedele til din ATV. Du får alt lige fra sliddele som lyspærer og bremseklodser til mindre reparationer, til en helt ny motor til den store overhaling.

RC Holm har reservedele både til el-atv, atv 300, og en lang række Shineray-reservedele. Både arbejdskørsel og kørsel for sjov slider på din ATV. Med de rigtige reservedele kan du forlænge livet på din ATV.

De fire bedste tips til at vedligeholde din ATV


ATV’en er en slider - uanset om du bruger den til arbejde, sjov og ballade eller begge dele. Lige meget hvor du kører, skal din ATV vedligeholdes for høj køreglæde og lang levetid. Som alle andre brugsmaskiner med bevægelige dele skal den holdes i orden - også for din egen sikkerhed. ATV’er der bruges  hårdt, kommer under stort pres, og skal ofte have en kærlig hånd. Det kan man godt komme til at glemme, men her er vores bedste tips til at vedligeholde din ATV:

Jævnlig kontrol: Det er en god idé at tjekke dæktryk ugentligt. Det skal gøres med en lavtryksmåler. En almindelig dæktryksmåler er ikke nøjagtig nok til en ATV. Dæktrykket bør stå både på label på maskinen og servicehæfte, du får med ved køb. Det er også smart at tjekke motorolie en gang imellem. De fleste maskiner har en oliepind til at tjekke olien, mens andre har et skueglas, hvor du kan se oliestanden. Husk også at overholde serviceeftersyn. Se i dit servicehæfte hvornår det anbefales at få service på din ATV, og brug en autoriseret forhandler til at efterse din ATV.

Batteri: køb en lader til dit batteri. Batterier er ikke helt vedligeholdelsesfri, selvom du ikke skal kigge efter væske på batteriet. Det skal stadig have strøm for at bevare optimal funktion, og sikre at du altid har fuld smæk og kan starte, når du skal bruge din ATV. Brug eventuelt en intelligent lader, der selv kan måle hvornår batteriet er fuldt ladet.

Rustbeskyttelse: Du bør rustbeskytte din ATV, især hvis du bruger din ATV på vej hvor den bliver udsat for salt om vinteren. Mange af ATV’ens maskindele sidder åbent, og derfor er det en god idé at sprøjte undervognen med rustbeskyttelse hvert efterår. Så er den beskytte mod rust og korrosion.

Snavs: Bruger du mest din ATV i skov og landbrug? Det kan hurtigt blive til én stor mudderkage. Det er en god idé at rense skidt og møg af din ATV efter hver tur. Mange foretrækker at gøre det med en højtryksspuler. Det kan man også godt, men du skal være opmærksom på ikke at rette strålen direkte mod gummimuffer, gummimanchetter og pakdåser, da der så kan trænge vand ind bagved. Det kan komponenterne ikke tåle. Brug en indirekte stråle, eller en blød vandstråle.

RC Holm fører mange reservedele til ATV, både til el og motor samt Shineray-dele. Vi  har alt til tænding, batteri og lader, lygter og pærer, hjul, skærme og kobling, kæder, bremseklodser og tændrør, samt karburator, motor og udstødning.

Har du spørgsmål til vores dele, eller brug for hjælp, kan du kontakte os på  telefon +45 8699 7314 eller mail: [email protected], så vender vi tilbage hurtigst muligt.